Audi har omstillet modelprogrammet til ny udstødningsnorm Euro 6d

Fra starten af kalenderåret 2021 har Audi omstillet sit modelprogram til den nye grænse i Euro 6d-udstødningsnormen. Alle de modeller, der sælges på nuværende tidspunkt, overholder de strenge grænseværdier i udstødningsnormen Euro 6d-ISC-FCM, hvor et centralt element er RDE-tests på vejen. For TDI-modellerne reducerer twindosing-teknologien effektivt NOx-emissionerne.

Omstillingen har været en logistisk udfordring for virksomheden, der bestod i at udnytte den eksisterende kapacitet på prøvestandende i Ingolstadt og Neckarsulm optimalt, da man hos Audi tilbyder mange forskellige modeller, der alle skal certificeres. På nuværende tidspunkt er 193 modeller blevet certificeret i henhold til udstødningsnormens nye niveau, hvilket svarer til langt størstedelen af modelprogrammet, mens nogle få yderligere modeller følger i de første måneder af det nye år. Omstillingen til Euro 6d kommer ikke til at medføre en reducering af modelprogrammet.

Omfattende antal motor-/gearkassevarianter
I denne sammenhæng betragter godkendelsesmyndighederne en model som en motor-/gearkassevariant i forbindelse med en bestemt karrosseriform. Det omfatter en drivlinje bestående af motor og kraftoverføring, som anvendes i en bestemt modelrække – fx en 2.0-liters TDI-motor med 7-trins S tronic og quattro-firehjulstræk. Med hver karrosserivariant – fx Limousine, Sportback eller Avant – opstår en separat motor-/gearkassevariant. I den store A4- og A5-familie er der fx sammenlagt 58 motor-/gearkassevarianter.

Udstødningsnormen Euro 6
Udstødningsnormen Euro 6 trådte allerede i kraft for nye biler i starten af 2015. Siden da har der for personbiler med dieselmotor været en grundlæggende kvælstofiltegrænseværdi på 80 mg/km, og for biler med benzinmotor har grænsen være 60 mg/km. Med hvert nyt niveau har EU dog skærpet kravene til måleprocesser, målecyklusser, måleforløb og testbetingelser. Det nye niveau med Euro 6d-ISC-FCM, som har været gældende for alle nye biler fra den 1. januar 2021, har endnu mere fokus på Real Driving Emissions (RDE) i forhold til det foregående niveau. Også i forbindelse med disse RDE-tests, som skal gennemføres på vejen under fastlagte betingelser, skal bilerne nu overholde grænseværdierne. En konformitetsværdi på 0,43 tages dog i betragtning på grund af måleapparaternes tolerancer. Derudover foreskriver Euro 6d et On Board Fuel Consumption Monitoring-system. Det har Audi implementeret som software i motorstyreenheden.

Twindosing og et særligt stort benzinpartikelfilter
Audi har gjort sig store anstrengelser for at levere klart bedre værdier end de nye udstødningsgrænseværdier under alle betingelser. I dieselmodellerne var twindosing-teknologien afgørende i både 4-cylindrede rækkemotorer og i V6-motorer. I de kompakte modeller med tværliggende dieselmotor og i de 6-cylindrede modeller i mellemklassen indførte Audi allerede twindosing-teknologien løbende i 2020 – fx i Audi A3, A4, A5 og Q5.

I modellerne med benzinmotor var der fokus på de kulstofpartikler, der især opstår i koldstartsfasen. Audi har allerede siden 2018 monteret benzinpartikelfiltre i mærkets benzinmodeller. Disse filtre er særligt store og reducerer partikelemissionerne med op til 90 %. Nærmere informationer samt animationer og illustrationer vedrørende udstødningsefterbehandlingen i benzin- og dieselmotorer kan findes i den relaterede TechFocus og på Audi MediaCenter.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk